Bygningen
Huset, som Hansen byggede
Sådan blev Musikverein til: grunden ved Ringstrasse, Theophil Hansens græske tempeldesign, åbningen i 1870, orglet og de to sale bag facaden.
Reserver din plads til koncerten ↗Hurtigt svar
Huset blev tegnet af den danskfødte arkitekt Theophil Hansen på grund, som kejser Franz Joseph I havde bevilget under anlæggelsen af Ringstrasse i 1863, og det blev indviet den 6. januar 1870. Inspireret af et antikt græsk tempel rummer det den smalle, forgyldte Gyldne Sal og den mindre Brahms Sal. Klangen skyldtes Hansens intuition snarere end akustiske studier.
Et samfund og en handling
Gesellschaft der Musikfreunde, Wiens musikvenners selskab, blev grundlagt i 1812 af Joseph Sonnleithner, en ven af Beethoven. Selskabet fremmede musikken gennem koncerter, grundlagde Wiens Musikkonservatorium i 1819 og Wiener Singverein i 1858 og opførte sit eget hus i 1870. Da Ringstrasse blev anlagt i 1863, tildelte kejser Franz Joseph I selskabet en grund til en ny koncertsal mellem Karlsplatz og Bösendorferstraße.
Arkitekten
Theophil Hansen blev født i København i 1813 og flyttede til Athen i 1837, hvor han tegnede Det Nationale Observatorium og to af de tre bygninger i den såkaldte athenske trilogi. En græsk mæcen kaldte ham til Wien i 1846. Han blev en af Ringstrasses mest betydningsfulde arkitekter, og hans mest kendte værk der er parlamentsbygningen, også udformet som et antikt tempel. Han blev ophøjet til baron i 1884 og døde i Wien i 1891.
Et tempel for musik
Hansen tegnede huset i nyklassicistisk stil efter en oldgræsk tempel, med en koncertsal og en mindre kammersal under samme tag. Den tyske Wikipedia skriver, at søjlerne, karyatiderne og pedimentreliefferne indbyder til den tanke, at dette er en tempel bygget for musikken. Huset blev indviet den 6. januar 1870. En stor donator, industrimanden og den liberale politiker Nikolaus Dumba, lagde navn til en nærliggende gade, og en anden, Simon Sinas, krediteres også.
Den Gyldne Sal
Den Store Sal, kaldet Den Gyldne Sal, er 49 meter lang, 19 meter bred og 18 meter høj med 1.744 siddepladser og ståplads til 300. Dens livlige akustik hviler for det meste på Hansens intuition, da han ikke kunne trække på studier i arkitektonisk akustik. Den smalle skotøjsæskeform, de tykke pudsvægge og de mange reflekterende og diffuserende overflader giver stærke laterale refleksioner og en varm, rig og klar lyd. Skandalkonzert i 1913 blev afholdt her, og salen er hjemsted for den årlige nytårskoncert.
Orgelet
Den tyske Wikipedia registrerer, at selskabet valgte den tyske orgelbygger Friedrich Ladegast, som tilbød et instrument med 44 stemmer på tre manualer og et pedal, og at Ladegast overdrog det færdige værk i november 1872. Anton Bruckner gav sin første orgelkoncert samme år. Det nuværende instrument blev installeret i 1907 af det østrigske firma Rieger, et firma beundret af musikere som Franz Schmidt og Marcel Dupré, og det blev genopbygget i 2011.
Brahms-Salen
Den næststørste sal i bygningen var kun kendt som den lille sal indtil 1937, hvor den blev opkaldt efter Johannes Brahms, som var blevet udnævnt til selskabets musikdirektør i 1872. Hans forgængere på posten omfattede Carl Heissler og Anton Rubinstein, og senere direktører omfattede Wilhelm Furtwängler, Herbert von Karajan og Gustav Mahler. Engelsk Wikipedia kalder Brahms-salens stil for græsk renæssance og roser den for sin fredfyldthed og enkle storhed.
Hvad der ligger nedenunder
I 2001 blev de østrigske arkitekter Wilhelm Holzbauer og Dieter Irresberger hyret til at tegne fire nye sale under Den Gyldne Sal med akustikkonsulenten Karl Bernd Quiring. Den underjordiske udvidelse stod færdig i 2004 og tilførte Glas-, Metal-, Træ- og Stensalen, som bruges til koncerter, foredrag og receptioner. De er ikke de sale, der er omfattet af billetten på denne side, som er de to oprindelige sale i Hansens hus.
Kilder